Er vi alene?

Måske har de svaret på:

13. september 2025

Maribohallerne

Fra kl. 12.00 til 18.00

Mørket og stjernerne

Når du står, og kikker op, er der så også nogen, som kigger ned?

Er der liv i universet
– og besøger det os?

Kom til Maribo, og få svar fra:

Journalist Frederik Dirks Gottlieb og tidligere jagerpilot Søren Sørensen:

Ufo-sagen fra 2017 og til i dag

Fra podcasten Flyvende Tallerken kommer Frederik og Søren med en specieludgave af deres ”Tror du på ufoer”-foredrag. Her fortæller de om den udvikling, der er sket på ufo-fronten, siden en artikel i New York Times i 2017 for alvor satte gang i ufo-sagen igen – ikke bare i USA, men over hele verden.

De kommer selvfølgelig også ind på den allerseneste udvikling – særligt på den amerikanske ufo-scene, hvor rygterne svirrer om forsvarets og regeringens hemmelige ufo-programmer.

Samtidig kommer der hele tiden nye og overraskende spor frem, der taler for, at vi ikke er alene i universet. Og at dem derudefra besøger os – og har gjort det længe.

Foto: Bettina Fyen-Andersen

Astrofysiker Michael Linden-Vørnle:

Er der liv i universet?

Få indsigt i jagten på exoplaneter og livets vilkår i universet. Og bliv opdateret på de nyeste forskningsresultater – og på chancerne for, at intelligent liv fra andre planeter måske allerede har besøgt os.

Michael Linden-Vørnle arbejder til daglig som astrofysiker og chefkonsulent på Institut for Rumforskning og -teknologi ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU Space). Han har skrevet utallige bøger og artikler om rumfart, astronomi og rumforskning. Og har modtaget flere priser for sin formidling.

Ufojæger Ole Henningsen:

65 år i jagten på sandheden om ufoer

For den pensionerede bankmand Ole Henningsen fra Søllested har ufoer været hans store passion lige siden 1959.

Ole fortæller om sin livslange rejse fra glødende tallerkentilhænger til skeptiker – og kommer undervejs forbi nogle af de store danske ufo-sager, som han selv har været med til at efterforske. Fra Amager-sagen over betjent Maarups bilstandsning i 1970 og til vore dages ufo-billeder og -videoer, som han er med til at efterforske i Skandinavisk UFO Information.

Stjerneeventyrer, astrofotograf og foredagsholder Jakob Arthur Andersen:

Fotokunst af nattens landskaber og det dybe rum

PÅ UFO MARIBO 25 har du mulighed for at møde den internationalt prisbelønnede astrofotograf Jakob Arthur Andersen – og nyde udstillingen af hans fantastiske billeder med dybe kig ud i universet. Samt se og købe hans virkelig imponerende og tankevækkende fotokunst, der forener nattens landskaber med det dybe rum.

Billederne er taget helt lokalt rundt om på Lolland, Falster og Møn. Og har givet ham masser af klare nætter under stjernerne. Kun en enkelt gang var Jakob lige ved at tro, han så en ufo. Men så drejede flyet, der kom flyvende lige imod ham med landingslyset tændt.

Faglig formidler og ufo-nørd Benny Christen Grandahl:

Værten for UFO Maribo

For Benny startede hans rejse mod stjernerne allerede som spæd, hvor hans forældre tog ham med ud at se nattehimlen. Og som 10-11-årig så han et mystisk lys på himlen, som fik ham til at interessere sig for ufoer.

Benny har været primusmotor på UFO MARIBO 25, lige siden formanden for byens handelsstandsforening kontaktede ham med idéen. Og på dagen er han værten, der binder de forskellige foredrag, udstillinger og andre aktiviteter sammen.

Sådan kommer du med

Vælg mellem disse muligheder: 

Entre til eventen

Observatør

Adgang til alle foredrag, udstillinger, lounge og kaffe/te og UFO-kage:

Kr. 325,-

Pr. 1. august: Kr. 425,-

Entre + frokost

Meet’n’greet

Som “Observatør” plus meet’n’-greet frokost forud for eventen.

Kr. 450,-

Pr. 1. august: Kr. 525,-

Overnatning med rabat

Nightwatcher

Tag hele familien med til Maribo og overnat billigt med UFO-rabat

Fra kr. 300,- pr. person

Bestil selv med rabatkode:

Billetsalg i samarbejde med Billetto.

Oplev universet, ufoerne og
dejlige Maribo

Kom tidligt, og oplev den hyggelige købstad.
Eller tag hele familien på weekendtur til Maribo.
Der er masser, de kan lave, mens du er
til UFO MARIBO 25.

Fotograf: Robin Skjoldborg/Business Lolland-Falster

Foto: Robin Skjoldborg – Credit: Business Lolland/Falster 

Torvet og byen

Maribo er en charmerende købstad midt på Lolland, omgivet af den naturskønne Naturpark Maribosøerne. Her smelter kultur, natur og historie sammen i en oplevelse, der både indbyder til ro, fordybelse og masser af hygge.

Byen byder på skønne gader, smuk arkitektur og skønne naturoplevelser. Og torvet fungerer den dag i dag som et levende samlingspunkt for både lokale og besøgende med faste markedsdage og events året igennem.

Læs mere om Maribo her!

Fotograf: Robin Skjoldborg/Business Lolland-Falster

Foto: Robin Skjoldborg – Credit: Business Lolland/Falster 

Maribo Domkirke

Ved bredden af Søndersø ligger Maribo Domkirke, en gotisk perle med dybe rødder i Danmarks middelalderhistorie. Kirken er rejst på fundamentet af et tidligere kloster og rummer blandt andet kongedatteren Leonora Christinas grav. Stemningen i og omkring domkirken emmer af historiens vingesus og kirkerummets ro og højtidelighed.

Læs mere om Maribo Domkirke her!

Fotograf: Robin Skjoldborg/Business Lolland-Falster

Kunstner: Thomas Kadziola – Foto: Robin Skjoldborg – Credit: Business Lolland/Falster 

Dodekalitten – Lollands Stonehenge

Ikke langt fra Maribo, ved Kragenæs, rejser Dodekalitten sig som en moderne, gådefuld stencirkel med gigantiske hoveder og indbygget stemningsmusik. Det er et kunstværk, der kombinerer skulptur, teknologi og natur – og vækker associationer til både oldtiden og det ukendte.

Dodekalitten har med god grund fået tilnavnet “Lollands Stonehenge”. Og skulle efter sigende have haft ufoer på besøg. I hvert fald er der observeret mystiske, afbrændte, cirkelformede områder i nærheden af de store stenskulpturer.

Læs mere om Dodekalitten her!

Fotograf: Robin Skjoldborg/Business Lolland-Falster

Foto: Astrofotograf Jakob Arthur Andersen

Mørke, mystik og udsyn mod universet

Maribo er et anerkendt Dark Sky-område. Her er lysforureningen minimal – og nattehimlen åben og storslået. Perfekt til dybe kig ud i verdensrummet.

Det gør området ideelt for stjernekiggere, hobbyastronomer og nysgerrige sjæle, der vil kaste blikket ud i universet… og måske få et glimt af noget, der ikke kan forklares. Som f.eks. besøgende fra det store, uendelige univers.

Fotograf: Robin Skjoldborg/Business Lolland-Falster

Foto: Lalandia

Lalandia Rødby

Er det ikke hele familien, der interesserer sig for ufoer, finder du og familien Lalandia Rødby kun små 20 minuttters kørsel fra Maribo.

Så vil du gøre din tur til UFO MARIBO 25 til noget for hele familien, kan I leje jer ind og overnatte på Lalandia i Rødby. Og så kan familien hygge sig der, mens du tager til Maribo og hører mere om liv i universet – og hvorvidt det måske har været her forbi.

Læs mere om Lalandia Rødby og book her!

Fotograf: Robin Skjoldborg/Business Lolland-Falster

Foto: Knutenborg – Credit: Business Lolland-Falster

Knuthenborg Safaripark

En anden fantastisk mulighed for den del af familien, der ikke interesserer sig for ufoer, er et besøg i den fantastiske safaripark i Knuthenborg.

Parken ligger under 15 minutters kørsel fra Maribo. Og tilbyder – udover enestående muligheder for at komme helt tæt på alle de vilde dyr – også på en stor dinosaurpark og et stort legeland.

Læs mere om Knuthenborg Safaripark og køb billetter her!

Kom til Maribo - med masser af tid til at nørde ufoer

Maribo Handel og erhverv står bag UFO MARIBO 25. Foreningen arrangerer talrige events i Maribo, som både tiltaler de helt små og de ældre, og alt derimellem. 

Hjemmeside og event udviklet i samarbejde med YES!