Dansk “Disclosure Day”
for hele familien
– hele Danmarks folkemøde om
ufoer og liv i rummet
Lørdag d. 12. september 2026
Maribohallerne
Fra kl. 10.00 til 18.00
Mørket og stjernerne
Når du står, og kikker op, er der så også nogen, som kigger ned?
Nu for hele familien
UFO Maribo er hele familiens folkemøde om ufoer og liv i rummet.
Derfor kører vi i år med 2 spor:
Full disclosure for dig, der gerne vil opdateres med foredrag om det nyeste om både ufoer og liv i rummet. Program følger.
Open discloure for hele familien med aktiviteter for både børn og voksne, udklædningskonkurrence og mulighed for at se udstillinger af og købe ufo- og rumrelaterede ting og sager. Program følger
Udstillerområet og markedspladsen er åbent for begge spor, og byder på udstillinger og salgsboder fra både foreninger, kunstnere, fotografer og lokationer med relevans for ufoer og liv i rummet. Listen opdateres løbende med nye deltagere.
Sådan kommer du med
Vælg mellem disse muligheder:
Entre til foredrag og paneldebat
Full disclosure
Adgang til alle foredrag, udstillinger, markedsplads, lounge og kaffe/te og UFO-kage:
Kr. 425,-
Entre til udstilling, markedsplads og åbne events
Open disclosure
Børn under 12 år gratis ifølge med voksen.
Kr. 100,-
Maks. 2 børn pr. voksen
Udstillings- og markedsplads
(Opdateres løbende med flere udstillere og salgboder)
Kom til Maribo, og mød:
Rikke Bakosky
Få dit eget, helt unikke håndtegnede ufo-billede
Rikke Bakowsky er en selvlært kunstner fra København. Hendes værker kredser om det eksistentielle, bevidstheden, parallelle virkeligheder, og det der gemmer sig i hjernens og bevidsthedens dybere lag.
Rikke lever til dagligt af at sælge farverig figurativ kunst, primært via sin Instagram og andre sociale medier, hvor hun går under navnet @r.bakowsky
Til UFO Maribo har Rikke dedikeret en hel serie af håndtegnede ufo-værker, som det vil være muligt at købe på dagen.
Kig forbi hendes stand oplev originale håndtegnede ufo-værker, malerier, stickers og andre overraskelser.
Kom helt tæt på sagn, ufo-landinger og paranomale steder i Danmark
Hiddenmark (en sammentrækning af “Hidden Denmark”) er både en forening og en guide til det gemte og glemte Danmark. Hiddenmarks arbejde kan på mange måder ses som en fortsættelse af den danske sagnforskningstradition, men foreningen beskæftiger sig også med bl.a. ufo-sager og mere “paranormale” emner.
Størstedelen af foreningens arbejde bliver kortlagt på hjemmesiden hiddenmark.dk i form af artikler og lokationer på et stadigt voksende interaktivt kort. På UFO-Maribo vil du kunne møde repræsentanter for Hiddenmark og få en snak om, hvad der rører sig af mærkværdige ting rundt om i Danmark, samt se et udvalg af relaterede billeder og malerier.
I år sælger Hiddenmark desuden et begrænset oplag af eksklusive kunsttryk med klassiske danske ufo sager som motiver.
Clairvoyant medie Linda Løwebeck:
CE5 Skywatch
Hør mere om CE5 Skywatch meditation hos Linda Løwebeck fra CE-5 Copenhagen. Linda har flere års erfaring i netop denne form for meditation og stod sidste år for en CE5 meditationssceance på Dodekalitten tæt på UFO Maribo.
Linda Løwebeck er clairvoyant medie og healer og praktiserer clairvoyance, mediumship, starseed-natur, healing, shaktipat og kundalini awakening. Og har haft CE-5 Copenhagen siden 2018.
Danske ufosager, lykkeposer og bogudgivelser
Skandinavisk UFO Information er Danmarks ældste, stadig aktive ufo-forening. På årets stand vil der er være en udstillingsdel og en salgsdel.
Udstillingsdelen byder bl.a. på billeder, avisudklip og andre spændende ufo-ting fra foreningens snart 70-årige virke.
I salgsdelen finder du endnu flere lykkeposer med gamle og nyere ufo-udgivelser på dansk, ligesom du har mulighed for at købe både nye og gamle bøger, ufo-nyt og helt unikke ufo-artifakter.
Oplev universet, ufoerne og
dejlige Maribo
Kom tidligt, og oplev den hyggelige købstad.
Eller tag hele familien på weekendtur til Maribo.
Der er masser, de kan lave, mens du er
til UFO MARIBO 26.
Foto: Robin Skjoldborg – Credit: Business Lolland/Falster
Torvet og byen
Maribo er en charmerende købstad midt på Lolland, omgivet af den naturskønne Naturpark Maribosøerne. Her smelter kultur, natur og historie sammen i en oplevelse, der både indbyder til ro, fordybelse og masser af hygge.
Byen byder på skønne gader, smuk arkitektur og skønne naturoplevelser. Og torvet fungerer den dag i dag som et levende samlingspunkt for både lokale og besøgende med faste markedsdage og events året igennem.
Foto: Robin Skjoldborg – Credit: Business Lolland/Falster
Maribo Domkirke
Ved bredden af Søndersø ligger Maribo Domkirke, en gotisk perle med dybe rødder i Danmarks middelalderhistorie. Kirken er rejst på fundamentet af et tidligere kloster og rummer blandt andet kongedatteren Leonora Christinas grav. Stemningen i og omkring domkirken emmer af historiens vingesus og kirkerummets ro og højtidelighed.
Kunstner: Thomas Kadziola – Foto: Robin Skjoldborg – Credit: Business Lolland/Falster
Dodekalitten – Lollands Stonehenge
Ikke langt fra Maribo, ved Kragenæs, rejser Dodekalitten sig som en moderne, gådefuld stencirkel med gigantiske hoveder og indbygget stemningsmusik. Det er et kunstværk, der kombinerer skulptur, teknologi og natur – og vækker associationer til både oldtiden og det ukendte.
Dodekalitten har med god grund fået tilnavnet “Lollands Stonehenge”. Og skulle efter sigende have haft ufoer på besøg. I hvert fald er der observeret mystiske, afbrændte, cirkelformede områder i nærheden af de store stenskulpturer.
NYT: Dodekalittens 12. sten blev opsat i juni, og er nu endelig færdiggjort.
Foto: Astrofotograf Jakob Arthur Andersen
Mørke, mystik og udsyn mod universet
Maribo er et anerkendt Dark Sky-område. Her er lysforureningen minimal – og nattehimlen åben og storslået. Perfekt til dybe kig ud i verdensrummet.
Det gør området ideelt for stjernekiggere, hobbyastronomer og nysgerrige sjæle, der vil kaste blikket ud i universet… og måske få et glimt af noget, der ikke kan forklares. Som f.eks. besøgende fra det store, uendelige univers.
Foto: Lalandia
Lalandia Rødby
Er det ikke hele familien, der interesserer sig for ufoer, finder du og familien Lalandia Rødby kun små 20 minuttters kørsel fra Maribo.
Så vil du gøre din tur til UFO MARIBO 25 til noget for hele familien, kan I leje jer ind og overnatte på Lalandia i Rødby. Og så kan familien hygge sig der, mens du tager til Maribo og hører mere om liv i universet – og hvorvidt det måske har været her forbi.
Foto: Knutenborg – Credit: Business Lolland-Falster
Knuthenborg Safaripark
En anden fantastisk mulighed for den del af familien, der ikke interesserer sig for ufoer, er et besøg i den fantastiske safaripark i Knuthenborg.
Parken ligger under 15 minutters kørsel fra Maribo. Og tilbyder – udover enestående muligheder for at komme helt tæt på alle de vilde dyr – også på en stor dinosaurpark og et stort legeland.
Kom til Maribo - med masser af tid til at nørde ufoer
Maribo Handel og erhverv står bag UFO MARIBO 26. Foreningen arrangerer talrige events i Maribo, som både tiltaler de helt små og de ældre, og alt derimellem.
